Persondatapolitik for Sundhedsteamet, Horsens

Persondatapolitik for Sundhedsteamet Kurser og Projekter, Maj 2018.

CVR.nr. 32678947

1. Om skolens persondatapolitik.

I dette dokument beskrives, hvordan vi indsamler, behandler og opbevarer personoplysninger. Det er vores klare mål at skabe åbenhed omkring vores persondatabehandling samt beskytte informationer i overensstemmelse med lovgivningen.

Denne persondatapolitik vil blive opdateret efter behov.

2. Hvad er Personoplysninger?

Personoplysninger omfatter enhver form for information om en identificeret eller identificerbar fysisk person. Der er to typer personoplysninger: Følsomme personoplysninger og Almindelige personoplysninger.

Følsomme oplysninger er: race eller etnisk oprindelse, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning, fagforeningsmæssigt tilhørsforhold, genetiske og biometriske data, helbredsoplysninger eller oplysninger om en fysisk persons seksuelle forhold eller seksuelle orientering.

Almindelige personoplysninger er: navn, adresse, økonomiske forhold, kundeforhold osv.

CPR kan jf. Persondatalovens §11 behandles, hvis det følger af lovgivningen, og betragtes ikke som følsom oplysning.

3. Hvilke personoplysninger behandler vi og hvad er formål?

For at kunne levere services til vores deltagere, herunder kursustilmelding, fakturering, udsendelse af kursusrelevante informationer, nyhedsmail og dokumentation, samt indberette deltagerinformationer til kommuner jf. Folkeoplysningsloven og de kommunale tilskudsregler, behandler vi kun de informationer som sagligt er nødvendige for at levere ydelsen og efterleve lovgivningen.

Disse informationer er:

  • Navn og efternavn
  • Adresse
  • Fødselsdato/CPR nr.
  • E-mail adresse
  • Telefon nummer
  • Kommunal tilknytning (herunder handlekommune, betalingskommune, opholdskommune).

Visse kurser kræver dog, at du oplyser yderligere informationer, f.eks.niveau for ønsket undervisning, eller dine sproglige kundskaber.

 

I visse situationer vil du kunne oplyse/indtaste supplerende oplysninger, f.eks. dine interesseområder mm. Disse informationer er ikke obligatoriske, påvirker ikke din tilmelding og udlevering er frivillig.

Medmindre der foreligger eksplicitte persondatakrav fra de kommunale myndigheder, behandler vi ikke personfølsomme oplysninger.

4. Hvordan indsamler vi oplysninger?

Indsamling af personoplysninger kan ske på en af de følgende måder:

  • Via hjemmesiden, hvor du indtaster persondata i en online formular.
  • Via telefonisk kontakt, hvor dine data bliver indtastet i administrationsprogram af skolens personale.
  • Via mail kontakt, hvor dine data bliver kopieret i administrationsprogram af skolens personale.

5. Hvor længe opbevarer vi oplysninger?

Jf. Bogføringslovens §10 opbevarer vi personoplysningerne i mindst 5 år, regnet fra udgangen af det pågældende regnskabsår, hvor kursusforløbet sidst er gennemført.  Enhver person kan til en hver tid henvende sig til virksomheden, for at få indsigt i egne personoplysninger, og enhver person har ret til at få sine data slettet.

6. Hvem har adgang til oplysningerne?

Kun betroede personer med saglige formål kan have adgang til alle eller dele af lagrede persondata. Disse er:

  • Skolens administrative kursuspersonale, som er ansvarlig for indskrivning, booking og fakturering af deltagere.
  • Skolens administrative personale, som er ansvarlig for tilskudsregnskab, bogføring og kommunikation med myndighederne.
  • Skolens undervisere, som informeres om navne og andre sagligt begrænsede informationer mht. dannelsen af deltagerlister, mødeprotokoller og mødekort.

7. Videregivelse af oplysninger.

For at kunne opfylde købsaftaler mm., videregiver vi de informationer som er nødvendige for at gennemføre aftalen og identificere deltageren/betaleren. Samtidigt videregiver vi oplysninger til de offentlige myndigheder jf. den gældende lovgivning.

  • Informationer om betaler id, kursus id og beløb videregives til NETS/ePay for at kunne gennemføre betaling.
  • Navn og kontaktinfo kan videregives til kommunen jf. Folkeoplysningsloven og tilskudsreglerne.